Lacy Braid Scarf
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Et tørklæde med flettede snoninger, kombineret med hulmønster.
Lacy Braid Scarf kan strikkes i lige netop det garn og den størrelse du ønsker, da du undervejs i opskriften vejledes i, hvordan målene tilpasses. Du kan derfor vælge at strikke i et af materialeforslagene, eller blot bruge dem som inspiration og til at anslå garnforbrug i dit garn.
Bemærk, at de angivne garnmængder er vejledende og det anbefales at veje dit strikketøj undervejs som beskrevet, for at sikre at du har garn nok.
Der strikkes fra spids til spids. Først laves en løkke, hvorfra der tages masker ud til dobbeltstrik. Der strikkes udtagninger der former spidsen, mens der etableres hulmønster og snoninger mellem kanterne, som fortsætter i dobbeltstrik.
Du kan vælge at strikke efter diagram eller beskrivelse.
Når spidsen er formet og tørklædet har den fulde bredde, fortsættes der i mønster indtil den ønskede længde. Til sidst laves indtagninger mod den anden spids.
Forslag #1
Længde: 82 (105)cm / Bredde: 8 (8)cm
Vejledende pinde: 2,5mm
Materialeforslag:
• 25 (50)g Cashmere Lace, Lang Yarns (165m/25g) - én tråd.
• 25 (50)g Cashmere Me, Gepard (175m/25g) - én tråd.
Forslag #2
Længde: 82 (105)cm / Bredde: 11 (11)cm
Vejledende pinde: 3,5mm
Materialeforslag:
• 50 (75)g Cashmere Premium, Lang Yarns (115m/25g) - én tråd.
Forslag #3
Længde: 125cm / Bredde: 16cm
Vejledende pinde: 5mm
Materialeforslag:
• 100g Eco Cashmere Vintage, Gepard (150m/50g) - én tråd.
Der sendes et link til download af opskriften som PDF-fil til din e-mail adresse.
Share





